Det er svært i starten at tale på grund af det ukendte fremmedlegeme i munden. Faktisk er dannelsen af lyde et komplekst samspil mellem mange muskler, der har tilpasset sig optimalt til hinanden gennem årene. Disse bevægelsessekvenser skal naturligvis først tilpasse sig situationen med proteserne. Men bare rolig, vores taleapparat er i stand til at tilpasse sig hurtigt i alle aldre.
Især i begyndelsen lyder sibilanterne mærkelige, og bogstaver som p, pf og w kan også være en hindring. Men reglen her er: øvelse gør mester! Jo oftere du taler eller læser højt med din protese, jo hurtigere vil du være i stand til at formulere dig klart igen. Læs avisen højt for dig selv og tag din familie og venner til de første forsøg på at læse. Så vil du snart tale lige så flydende og forståeligt som før.
Nogle protesebrugere har i starten en anden opfattelse af deres egen stemme. Dette hænger sammen med den ændrede lydtransmission i kæbe- og kranieknoglerne. Faktisk lyder stemmen uændret til omverdenen. Knæk- eller kliklyde kan også opstå, når man taler med en protese - vær sikker på, disse lyde bliver ofte ikke engang hørt af andre mennesker.
7 tips til at tale med tandproteser:
Det er tilrådeligt at presse tænderne godt sammen, før du taler. Sådan sikrer du den korrekte pasform af dine tandproteser.
Synk lige før du taler, fordi nogle mennesker lider af et stærkt hukommelsesflow under tilvænningsprocessen til protesen.
For at få dig til at føle dig mere selvsikker kan du stå foran spejlet og øve dig i at tale. Du vil se, at for udenforstående virker alt helt normalt.
Hvis du stadig er usikker på at tale, skal du blot tale lidt langsommere – så kan bevægelsessekvenserne også huskes bedre.
Tal til dig selv højt eller læs tekster højt. Dette praktiserer udtalen og fjerner frygten for svære ord.
Spørg en, du stoler på, om en ærlig mening om, hvordan din udtale eller bestemte ord lyder. Dette giver dig en konkret chance for at forbedre dig.
Har du problemer, har du selvfølgelig også mulighed for at få støtte fra en logopæd. Det er bedst at spørge din tandlæge eller familielæge om dette.