0,00 kr - 0 varer

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Gode råd om den rigtige brug af tandprotesen

Råd og vejledning om den rigtige brug af tandprotesen

Al begyndelse er svær!

At kunne tygge, smile og se godt ud igen - det er det åbenbare mål med ‘de tredje tænder’. Men før De bliver helt fortrolig med Deres nye protese, er en mindre tilvænningsproces nødvendig. En proces der med en lille smule tålmodighed er sikker på at blive en succes.

Når Deres tandlæge har sat den nye protese i, har De et nyt problem: De bærer et fremmedlegeme i munden, er bange for at tale, er bange for at spise…….

Alt dette er ganske normalt!! Nu gælder det blot om, at De hurtigst muligt overvinder følelsen af at bære et fremmedlegeme. Det er lykkedes millioner af mennesker at overvinde samme problem. Og det kan De også.

Sådan hjælper De Dem selv:

Når De taler, skal tungen vænne sig til de ændrede forhold. Specielt hvislelyde kan i denne periode lyde underligt fremmedartede. Tale med protese i munden kan imidlertid trænes: De kan læse højt eller tale med venner, da øvelse som bekendt gør mester!

Bær Deres protese hele tiden. Hvis De tager protesen af når De skal sove, bliver tilvænningen sværere.

I de første to uger bør De kun spise blød og findelt mad, som er nem at tygge. Dermed bliver kæben ikke overbelastet, og protesen bliver ikke rykket ud af position. Når De bider skal De bruge hjørnetænderne eller de forreste kindtænder, og De bør undgå brød, æbler og "plombe-udtrækkere" som karameller og lign.

Husk, ingen udenforstående kan se, at De bærer en protese. De kan altså roligt være Dem selv i bevidstheden om, at de nye tænder får Dem til at se bedre og yngre ud.

Godt hold og god pasform

Mellem gummer og protese danner der sig via spyttet en slags lim, som hjælper de tredje tænder til at hæfte bedre. Ved overkæbe-protesen er dette spyt som regel nok, mens der ved underkæbe-protesen er anatomisk betingede problemer. Den væsentligt mindre hæfteflade besværliggør en god, naturlig hæftning.

Her hjælper - efter råd og aftale med tandlæge eller apoteker - moderne hæftemidler, der muliggør fastholdelse af protesen og giver god pasform.

Dette gælder i særlig grad, hvor protesen hæfter utilstrækkeligt, enten ved nedsat produktion af spyt eller aldersbetinget forandring af kæben.

Undgå ømhed:

Der er en vigtig forskel på mundhygiejnen mellem det andet og det tredje sæt tænder: De tredje tænder behøver endnu mere intensiv pleje. For at forebygge ømme punkter er den regelmæssige mundhygiejne yderst vigtig. Rengør tandprotesen regelmæssigt med tandbørste og tandpasta eller rensetabletter f.eks. Protefix Aktiv rensetabletter, som både har desinficerende egenskaber og forebygger lugtgener.

En optimal pasform hjælper også med til at undgå ømme steder. Jo sikrere tilslutning i kanten, jo bedre forhindres indtrængen af madrester. Ethvert fremmedlegeme - lige meget hvor lille - kan være årsag til ømme steder og betændelse, som det gælder om at forhindre!

Når tilslutningen svigter, hjælper brugen af en moderne fastholdelsescreme ofte. Fastholdelsescremen forbedrer pasformen og holder samtidig protesen tæt til gummerne. Alligevel skal De ved problemer med protesen altid konsultere Deres tandlæge straks.

Overgangs-protesen

Et specielt forhold udgør overgangs-protesen. Den er en lyn-protese, som efter tabet af tænderne midlertidigt bliver sat ind, indtil den endelige protese er blevet tilpasset.

På grund af de forandringer, der finder sted i kæben efter operationen, mister overgangs-protesen sit oprindelige faste hold, da gummerne ændrer sig væsentligt. Dermed mister den sin pasform. Især i protesens kantområde, den såkaldte ventilkant, bliver hulrummet større. Protesens fastsidning går dermed tabt, og en sikker hæftning er ikke længere garanteret. Ved tygning og bid kan protesen ligefrem løftes fra gummerne. Ømme steder og betændelse kan blive følgen.

Efter anvisning fra tandlægen kan man i denne overgangstid, f.eks. med hjælp fra en protesepude, fylde hulrummet under protesen. Protesens hæftning bliver således hurtigt og nemt genoprettet.

Protefix Protesepuder

Til de specielle problemer, som opstår i overgangs-protesen anbefaler tandlægen Protefix Protesepuder til over- og underkæbe. Men også ved stærkere aldersbetingede kæbeforandringer vil brug af Protesepuder være hensigtsmæssig.

Pudernes fine og ganevenlige tekstil indeholder natriumalginat, som efter kort fugtning understøtter klæbe-evnen yderligere. Således giver puderne effektiv beskyttelse mod ømhed og betændelse.

Anvendelsen af Protefix Protesepuder er ukompliceret. Deres tandlæge eller apoteker viser Dem gerne, hvordan puderne sættes ind.

Af hygiejniske grunde anbefales, at puderne skiftes dagligt. Derudover bør De samtidig skylle munden grundigt.

Protefix Fastholdelses Creme

Protefix Fastholdelses Creme er en optimal løsning for et flertal af tilhæftningsproblemer. Ved svære klæbe-forhold kan Protefix Fastholdelsescreme anbefales ligesom i tilfælde af kraftig spyt-produktion. Den er let at påføre, er smagsneutral, og den medfører ikke en ubehagelig smagsforandring af mad og drikke.

I modsætning til andre fastholdelsescremer virker Protefix Fastholdelsescreme både på tør og våd protese:

den stærke Våd-klæbeevne virker straks;

en effektiv kanttætning hjælper med til at forhindre indtrængen af madrester;

langtidsvirkningen gør Dem sikker og uafhængig ved såvel tale og sang som ved spisning af mad.

Protefix Fixativpulver

Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk er klassikeren blandt klæbemidler: idéel ved mindre hæfteproblemer og tyndtflydende spyt. Anvendelsen er ganske enkel: Protefix Fixativpulver strøs på den fugtige protese og udvikler straks efter indsættelsen den vanlige sikre og langvarige klæbeeffekt.

Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk består af over 99% natriumalginat, som er et særdeles og behageligt stof på naturlig basis. Det er lugt- og smagsneutralt og har i mange år vist sit værd.

Skulle en for tidlig løsnen af protesen forekomme, kan De undervejs "reparere": De skal blot strø Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk på den fugtige protese - og Deres protese sidder igen i mange timer!

Vigtige tips og regler

Prøv klæbemidlerne fra Protefix og find hvilken variant, der er den bedste til Deres situation.

Tag Deres Protefix Hæftemiddel med Dem.

Det giver Dem den fornødne sikkerhed, og så kan De til enhver tid efterbehandle.

Rengør protesen flere gange om dagen.

For at undgå ømme punkter er regelmæssig mundhygiejne ubetinget nødvendig.

Gå straks til tandlæge eller tandteknikker, hvis De har problemer med protesen.

Lad Deres protese kontrollere regelmæssigt af tandlægen eller tandteknikeren.

Protefix - sikkerhed for de tredje

I over 40 år har Protefix stået for kvalitet og pålidelighed indenfor proteseklæbemidler og protesepleje.

I Danmark har Forbrugerrådet lavet en undersøgelse om protesemidler. Forbrugerrådet sammensatte en udvalgt gruppe på 25 danske protesebrugere, der på skift afprøvede alle protesemidler.

Ved denne undersøgelse blev Protefix særligt fremhævet på grund af den store brugervenlighed og effektivitet. Undersøgelsen er offentliggjort i marts 1995 i Forbrugerrådets blad TÆNK.

Alle Protefixprodukter bærer kvalitetstegnet for kontrolleret kvalitet, god forligelighed og fremragende effekt.

Produktserier