Sylte, medisterpølse og flæskesteg. Traditionel dansk julemad er fyldt med kollagen, der gavner din krop, sjæl og hud og du kan med fordel udnytte madresterne til at lave din egen collagen-fond.
Når man sætter tænderne i flæskesteg, sylte, eller medister i julen, er man ikke kun i gang med at spise traditionel dansk julemad – det gavner også dine knogler, led og hud med en naturlig dosis collagen. Disse traditionelle danske juleretter er faktisk rene collagenbomber, og det betyder, at dine knogler, brusk og hud får et boost, mens du forkæler dine smagsløg.
Blandt stjernerne på det traditionelle danske julebord er sylte og medisterpølse, der indeholder betydelige mængder kollagen. Ikke at forglemme flæskestegens sprøde svær og andestegens lækre skind, der begge er rene collagenbomber. Så når du sætter dig til julebordet, kan du glæde dig over, at du ikke kun nyder julens traditioner og den danske julemiddag, men også styrker dine knogler, led og din huds elasticitet og sundhed. - Husk dog også at få motion mellem julefrokosterne ved at gå lange ture med familien. Så styrker du både krop, sjæl og fællesskabet.
Lav din egen bone broth
Du kan med fordel udnytte resterne fra andestegen. Det gør du ved at lave din egen bone broth, eller fond på dansk. På den måde kan du både reducere madspild og samtidig gemme alle de gode næringsstoffer fra knogler og marv til senere brug.
Her er en nem opskrift:
Saml resterne fra anden, såsom skrog, vinger, og eventuelle andre knogler i en stor suppegryde.
Fyld gryden med vand, så ingredienserne er dækket, og tilsæt gerne nogle aromatiske grøntsager som løg, gulerødder, og selleri for ekstra smag.
Lad det hele simre ved lav varme i 5-6 timer eller endda natten over. Dette langsomme kogeproces trækker al den gode næring ud af knoglerne og skaber en fyldig fond rig på kollagen.
Når du er færdig, sies ingredienserne fra, og du står tilbage med en, nærende fond. Hæld den i frysesposer og gem den i fryseren. Denne hjemmelavede fond er ideel som base i gryderetter eller som en sund og velsmagende suppe.
Tip: Spar på energien
Et lille tip til at spare energi: Sæt din suppegryde med andeskrog til at simre ved lavt blus natten over. På denne måde udnytter du at el-priserne typisk er lavere om natten, samtidig med at du skaber en lækker og nærende bone broth til dine fremtidige retter. Så næste gang du tænker på julemad, husk at det ikke kun er en fest for smagsløgene, men også en gave til din hud. God jul og velbekomme!