top of page

På besøg i Barcelona hos kvinden bag ansigtsmaskerne fra Iroha Nature


Som noget nyt har MaxiPharma fået ansigtsmasker fra Iroha Nature på hylderne. I den forbindelse har direktør Jesper B. Jensen været på virksomhedsbesøg i Barcelona for at møde selskabets stifter og direktør, Puri Martínez.


Puri Martínez fik for 20 år siden ideen til starte en virksomhed, med import af ansigtsmasker. Det skete under en rejse til Asien, hvor ansigtsmaskerne var meget udbredt. Det gav hende ideen til selv at starte egen virksomhed.


- De solgte ansigtsmasker overalt og det var så almindeligt, at jeg tænkte, at det kun var et spørgsmål om tid, før det kom til Europa, siger Puri Martínez.


Importen af ansigtsmaskerne gjorde hende samtidig til pioner på området, og siden er virksomheden vokset betydeligt. I dag er der mere end 20 ansatte i moderselskabet, Sensalia Labs, der eksporterer ansigtsmasker til over 40 lande.


Ansigtsmaskerne bliver produceret i Korea, hvor de har ekspertisen. De er fremstillet af eukalyptus og bolmuld som er 100% organisk materiale og ifølge Puri Martínez tager det bare 75 dage, at nedbryde en Iroha Nature ansigtsmaske i naturen. Alle indholdsstoffer er nøje udvalgt og de holder løbende øje med, at de ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.


Puri Martínez engagement i bæredygtighed har resulteret i, at ansigtsmaskerne fra Iroha Nature er blevet certificeret af Ecocert, en organisation, der certificerer økologiske og miljøvenlige produkter.


bottom of page