0,00 kr - 0 varer

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Dr. Reckeweg udvider fabrikken

I næsten 100 år har navnet Dr. Reckeweg stået for terapeutisk velafprøvede og letoptagelige homøopatiske lægemidler. Homøopati - et begreb fra græsk - er et samlet terapisystem, der understøtter organismen i dens bestræbelser på helbredelse på en blid måde. Firmaet føler sig stadig forpligtet af arven efter grundlæggeren af firmaet, Heinrich Reckeweg, der ved det forrige århundredeskifte begyndte at udvikle de første homøopatiske lægemidler på grundlag af Dr. Hahnemanns lighedsprincip.

De homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg omfatter et bredt spektrum af homøopatiske kompleksmidler.

Sammensætningen af Dr. Reckewegs homøopatiske lægemidler er i årenes løb tilpasset nye erfaringer, videnskabelige forståelse og regelændringer. De kompetente medarbejdere hos Dr. Reckeweg, flere med doktorgrad, sikrer, at alle myndighedskrav til lægemidlerne altid er opfyldt. Dr. Reckeweg deltager i mange internationale kongresser, komitemøder, udstillinger mv. De homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg er i dag anerkendt og brugt i mere end 40 lande, spredt over hele verden.

I 1947 blev virksomheden grundlagt i dens nuværende form under navnet Pharmazeutische Fabrik Dr. Reckeweg & Co. Firmaet ledes i dag af Marita og Michael Reckeweg og har administration og produktion i byen Bensheim, som ligger ca. 30 km nord for Heidelberg i Tyskland.

Senest er fabrikken udvidet med et automatisk højlager. Også afdelingen for dokumentation og registrering er udvidet med nye store lokaler.

Dr. Reckeweg i Bensheim i dag:

Kvalitet er kendetegnet

Dr. Reckeweg går aldrig på kompromis, når det drejer sig om kvalitet. Selvom alle anvendte stoffer stammer fra kvalificerede leverandører og er certificerede, underkastes hvert skridt i produktionen - fra råstof til færdigt lægemiddel - en kontrol af kontrollaboratoriet. Kemiske, fysisk-kemiske, mikrobiologiske og farmakologiske undersøgelser af råvarerne hører til kontrolrutinerne. De omfatter undersøgelser af renhed, identitet, lødighed samt en registrering af de fysiske parametre.

Den høje kvalitet af de homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg skyldes en fremstillingsmetode, som bygger på Den homøopatiske Lægemiddelbog (tysk: HAB), Den tyske Lægemiddelbog og Den europæiske Lægemiddelbog, som alle overholder de internationale retningslinier for produktion.

Hos Dr. Reckeweg betyder forskning ikke kun videre- og nyudvikling af produkter. I mere end 15 år har virksomheden, som en af de få, udøvet almen grundlagsforskning inden for homøopatien.

Tradition og den mest moderne teknik går hånd i hånd

Ved en af homøopatiens mest afgørende fremstillingsmetoder - potenseringen - giver Dr. Reckeweg, nu som førhen, helt bevidst afkald på maskiner. I stedet bruges potensering ved håndkraft efter Hahnemann's principper med brug af flere glas. En tradition, som har vist sig værdifuld, og som man derfor har valgt at bevare. Når det drejer sig om aftapnings- og pakningsprocesserne, anvender man den mest moderne teknik. Fuldautomatiske aftapnings- og pakkelinier muliggør lægemidler, som hygiejnisk er helt i top. Grundet alle disse foranstaltninger er Dr. Reckeweg i stand til at fremstille homøopatiske lægemidler af højeste kvalitet.

Homøopatiens lægemiddelstoffer stammer fra naturen, og deraf producerer man essenser, tinkturer, opløsninger og salver efter ganske bestemte forhold. I søgningen efter den optimale dosis, har man eksperimenteret med meget små substansmængder og derved gjort en overraskende opdagelse; at ved hjælp af en bestemt bearbejdning af stofferne, så virker midlerne i selv forsvindende små mængder bedre end i ufortyndet form. Således udviklede grundlæggeren af homøopatien, den tyske læge Samuel Hahnemann, allerede for 200 år siden en særlig fremstillingsform for homøopatiske lægemidler, som han kaldte for 'dynamisering' eller 'potensering'. Det betyder populært, at midlerne bliver trinvis fortyndet og aktiveret ved anvendelse af en særlig omrystningsteknik.

Homøopatien er en mild behandlingsmetode, som understøtter kroppens egen helbredelseskraft og dens naturlige forsvar. Lægemidlerne er såkaldte homøopatiske kompleksmidler; dvs. at præparaterne indeholder flere enkeltsubstanser, som hver især har særlig indflydelse på forskellige symptomer og stadier i en bestemt sygdom. Kompleksmidler bliver også kaldt for kombinationsmidler eller blandingsmidler. De på lægemidlerne påførte bogstaver og tal viser potenseringen efter decimalskala D.

Dr. Reckeweg og Danmark

I Danmark er det MaxiPharma, der står for lager og levering af Dr. Reckeweg's homøopatiske lægemidler til alle kunder i Danmark. MaxiPharma har lager i Højbjerg ved Århus og sender dagligt Dr. Reckewegs homøopatiske lægemidler til helsekostbutikker, homøopater og andre professionelle behandlere overalt i Danmark.

Skriv et svar

Produktserier