0,00 kr - 0 varer

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Månedsarkiv: oktober 2018

  • Historien bag Kyolic hvidløg

    Alle har hørt om hvidløgs positive effekt på sundheden. Men hvorfor startede interessen for hvidløg som kosttilskud i Japan?

    Kyolic Japan 05

    Hvidløg har været brugt som krydderurt og lægeurt i flere tusinde år. Planten har udviklet sig i Centralasien og er blevet dyrket så langt tilbage som 2000 år før vores tid. Hvidløg var også kendt i Skandinavien i vikingetiden.

    Hvidløg som kosttilskud har efterhånden også en lang historie bag sig, og det kosttilskud af hvidløg, der er mest udbredt er Kyolic, som stammer fra Japan.

    Firmaet der laver Kyolic er stolte af den japanske oprindelse og fremviser gerne både hvidløgsmarkerne, lagringen af hvidløg og fremstillingen. Det japanske selskab blev oprettet for vel 50 år siden. Hvidløgsekstraktet sælges nu i 44 lande. Kyolic bidrager til at opretholde et normalt kolesterolniveau med dosis på en kapsel eller tablet om dagen.

     

    Unikt

    Kyolic Japan TokyoVed et besøg i Tokyo taler Arne Fagertun fra Norge sammen med Jesper Bjerre Jensen fra MaxiPharma i Århus om det unikke ved Kyolic. MaxiPharma har længe været eneimportør af Kyolic til Danmark. Slanke, velklædte og målbeviste japanere, nogen med hvidt bind over næse og mund, haster forbi på fortorvet. Biltrafikken går jævnt på de flersporede veje mellem de 30 og 40 etagers bygninger.

    - Produktet er unikt på flere måder, siger Fagertun. - Hele fremstillingsprocessen er økologisk, og der tages jævnlige prøver af jordkvaliteten, hvor hvidløgene dyrkes for at sikre stabile næringsforhold for planterne. Jorden må ikke indeholde tungmetaller, sprøjtemiddelrester eller kunstgødning. Faktisk tjekkes processen hele 250 gange fra frøet er sået til den færdigt udvoksede plante. Hvidløgene lagres og modnes i store, rustfrie aluminiumstanke i 20 måneder og gennemgår en streng kvalitetskontrolleret proces (GMP-standard), som giver en lugtfri væske, der har stabile egenskaber i seks år. Det er gennemført omkring 650 publicerede studier af ekstraktet, både af de 50 fastansatte forskerne ved det japanske Wakunaga, men også af andre uafhængige instanser, blandt andet af forskere ved amerikanske og tyske universiteter. 90 procent af al videnskabelig forskning på hvidløgsprodukter er blevet udført med dette produkt, fortæller Fagertun.

    Aktive stoffer i Kyolic

    Fagertun fortsætter: - En af hovedkomponenterne i Kyolic er den aktive svovlforbindelse S-allyl-cystein. Det er en vandopløselig, svovlholdig aminosyre, som der dannes store mængder af i løbet af lagringsprocessen. Det er denne komponent, som forskningen har bevist, giver produktet dets fysiologiske egenskaber.

    Kyolic Japan 07På vejen mellem Kyoto og Tokyo med Shinkansen, det japanske superhurtigtog, som har en topfart på over 300 km/t, ser vi landskabet farer forbi. Nyplantet ris giver et lysegrønt skær over markene, når toget suser forbi, og togpersonalet er akkurat så høfligt og imødekommende, som vi havde forestillet os.

    Kyolic Japan 04

    I Danmark er Kyolic et kosttilskud, mens Kyolic er registreret som lægemiddel i andre flere lande. I Japan sælges det som lægemiddel fra 3000 apoteker, og i Spanien, Grækenland og Australien er Kyolic registreret som naturlægemiddel. Nu er Vietnam også i færd med at registrere det som et farmaceutisk præparat.

    Som drue og vin

    Den lange lagringstid trækkes de virksomme stoffer ud af hvidløgene. Selve modningsprocessen øger næringsværdien og gør produktet lettere at fordøje og optage. Japanerne siger, at Kyolic er lige så langt fra hvidløg, som vin er fra druen. Det tager tre år fra dyrkning til produktet kommer ud på markedet, og den færdige hvidløgsekstrakt er 50 gange rigere på aktive virksomme stoffer end rå hvidløg.

    Kyolic Japan 01Mens vi slentrer rundt i den smukke have ved et fornemt, gammelt hinduistisk tempel, kommer vi i snak med israelske Ruth Babay. Hun ejer to apoteker i Haifa og har solgt Kyolic i omtrent ti år. Babay kom med på turen efter en lodtrækning blandt de apoteksansatte, som fører Kyolic i Israel. Hun føler sig meget privilegeret og nyder fridagene væk fra et hektisk arbejdsliv. - Det er et godt produkt, siger Babay, som er uddannet kemiingeniør. Mange af hendes kunder køber produktet regelmæssigt, og hun får gode tilbagemeldinger.

    Lynn Allison er journalist fra Florida, en vital og engageret dame, som har skrevet helsestof til tabloidpressen i USA i en årrække. Hun har selv brugt Kyolic som kosttilskud i flere år, og den 60-årige strutter formelig af liv og energi, hvis der skulle være nogen sammenhæng.

    Hjælp efter Hiroshima

    Kyolic Japan 08Grundlæggeren af Kyolic, Manji Wakunaga havde et ønske om at hjælpe de overlevende efter Hiroshima. Han så, at deres helbred var meget svækket. Mange kæmpede med forskellige former for kræft, og der var generelt et behov for at styrke immunforsvaret hos de fleste folk. Sammen med professor Eugene Schnell fra universitet i Berlin udviklede han hvidløgsekstrakten og grundlagde firmaet i 1955. Nu sidder tredje generation Wakunaga ved roret, Kanji Wakunaga, i det japanske selskab, og år for år udvides markedet på verdensplan.

    Verdensomspændende virksomhed

    Kyolic er oprindeligt et japansk produkt, og Japan er fortsat det land hvor der er flest forbrugere der tager Kyolic. Det er allerede 35 år siden at Kyolic startede i USA og i dag dyrker man hvidløg i Californien og har en stor fabrik øst for Los Angeles. Fabrikken blev udbygget i 2013, og forsyner både USA, Canada og Europa.

    Der er tre forskellige former for Kyolic: kapsler, tabletter og flydende. Det er individuelt, hvilken form man foretrækker. Nogle fortrækker noget man kan drikke, andre noget de kan sluge som en kapsel eller tablet. Det vigtige er, at alle tre former er lavet af det lagrede Kyolic hvidløgsekstrakt.

    Kyolic 's 20 måneders lagring resulterer i et hvidløgsprodukt, der er fri for den skarpe hvidløgslugt, og som derfor ikke mærkes på ånde eller hud.

    Kyolic er kolesterolregulerende med dosis på en kapsel eller tablet om dagen.

  • Gode råd om den rigtige brug af tandprotesen

    Råd og vejledning om den rigtige brug af tandprotesen

    Al begyndelse er svær!

    At kunne tygge, smile og se godt ud igen - det er det åbenbare mål med ‘de tredje tænder’. Men før De bliver helt fortrolig med Deres nye protese, er en mindre tilvænningsproces nødvendig. En proces der med en lille smule tålmodighed er sikker på at blive en succes.

    Når Deres tandlæge har sat den nye protese i, har De et nyt problem: De bærer et fremmedlegeme i munden, er bange for at tale, er bange for at spise…….

    Alt dette er ganske normalt!! Nu gælder det blot om, at De hurtigst muligt overvinder følelsen af at bære et fremmedlegeme. Det er lykkedes millioner af mennesker at overvinde samme problem. Og det kan De også.

    Sådan hjælper De Dem selv:

    Når De taler, skal tungen vænne sig til de ændrede forhold. Specielt hvislelyde kan i denne periode lyde underligt fremmedartede. Tale med protese i munden kan imidlertid trænes: De kan læse højt eller tale med venner, da øvelse som bekendt gør mester!

    Bær Deres protese hele tiden. Hvis De tager protesen af når De skal sove, bliver tilvænningen sværere.

    I de første to uger bør De kun spise blød og findelt mad, som er nem at tygge. Dermed bliver kæben ikke overbelastet, og protesen bliver ikke rykket ud af position. Når De bider skal De bruge hjørnetænderne eller de forreste kindtænder, og De bør undgå brød, æbler og "plombe-udtrækkere" som karameller og lign.

    Husk, ingen udenforstående kan se, at De bærer en protese. De kan altså roligt være Dem selv i bevidstheden om, at de nye tænder får Dem til at se bedre og yngre ud.

    Godt hold og god pasform

    Mellem gummer og protese danner der sig via spyttet en slags lim, som hjælper de tredje tænder til at hæfte bedre. Ved overkæbe-protesen er dette spyt som regel nok, mens der ved underkæbe-protesen er anatomisk betingede problemer. Den væsentligt mindre hæfteflade besværliggør en god, naturlig hæftning.

    Her hjælper - efter råd og aftale med tandlæge eller apoteker - moderne hæftemidler, der muliggør fastholdelse af protesen og giver god pasform.

    Dette gælder i særlig grad, hvor protesen hæfter utilstrækkeligt, enten ved nedsat produktion af spyt eller aldersbetinget forandring af kæben.

    Undgå ømhed:

    Der er en vigtig forskel på mundhygiejnen mellem det andet og det tredje sæt tænder: De tredje tænder behøver endnu mere intensiv pleje. For at forebygge ømme punkter er den regelmæssige mundhygiejne yderst vigtig. Rengør tandprotesen regelmæssigt med tandbørste og tandpasta eller rensetabletter f.eks. Protefix Aktiv rensetabletter, som både har desinficerende egenskaber og forebygger lugtgener.

    En optimal pasform hjælper også med til at undgå ømme steder. Jo sikrere tilslutning i kanten, jo bedre forhindres indtrængen af madrester. Ethvert fremmedlegeme - lige meget hvor lille - kan være årsag til ømme steder og betændelse, som det gælder om at forhindre!

    Når tilslutningen svigter, hjælper brugen af en moderne fastholdelsescreme ofte. Fastholdelsescremen forbedrer pasformen og holder samtidig protesen tæt til gummerne. Alligevel skal De ved problemer med protesen altid konsultere Deres tandlæge straks.

    Overgangs-protesen

    Et specielt forhold udgør overgangs-protesen. Den er en lyn-protese, som efter tabet af tænderne midlertidigt bliver sat ind, indtil den endelige protese er blevet tilpasset.

    På grund af de forandringer, der finder sted i kæben efter operationen, mister overgangs-protesen sit oprindelige faste hold, da gummerne ændrer sig væsentligt. Dermed mister den sin pasform. Især i protesens kantområde, den såkaldte ventilkant, bliver hulrummet større. Protesens fastsidning går dermed tabt, og en sikker hæftning er ikke længere garanteret. Ved tygning og bid kan protesen ligefrem løftes fra gummerne. Ømme steder og betændelse kan blive følgen.

    Efter anvisning fra tandlægen kan man i denne overgangstid, f.eks. med hjælp fra en protesepude, fylde hulrummet under protesen. Protesens hæftning bliver således hurtigt og nemt genoprettet.

    Protefix Protesepuder

    Til de specielle problemer, som opstår i overgangs-protesen anbefaler tandlægen Protefix Protesepuder til over- og underkæbe. Men også ved stærkere aldersbetingede kæbeforandringer vil brug af Protesepuder være hensigtsmæssig.

    Pudernes fine og ganevenlige tekstil indeholder natriumalginat, som efter kort fugtning understøtter klæbe-evnen yderligere. Således giver puderne effektiv beskyttelse mod ømhed og betændelse.

    Anvendelsen af Protefix Protesepuder er ukompliceret. Deres tandlæge eller apoteker viser Dem gerne, hvordan puderne sættes ind.

    Af hygiejniske grunde anbefales, at puderne skiftes dagligt. Derudover bør De samtidig skylle munden grundigt.

    Protefix Fastholdelses Creme

    Protefix Fastholdelses Creme er en optimal løsning for et flertal af tilhæftningsproblemer. Ved svære klæbe-forhold kan Protefix Fastholdelsescreme anbefales ligesom i tilfælde af kraftig spyt-produktion. Den er let at påføre, er smagsneutral, og den medfører ikke en ubehagelig smagsforandring af mad og drikke.

    I modsætning til andre fastholdelsescremer virker Protefix Fastholdelsescreme både på tør og våd protese:

    den stærke Våd-klæbeevne virker straks;

    en effektiv kanttætning hjælper med til at forhindre indtrængen af madrester;

    langtidsvirkningen gør Dem sikker og uafhængig ved såvel tale og sang som ved spisning af mad.

    Protefix Fixativpulver

    Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk er klassikeren blandt klæbemidler: idéel ved mindre hæfteproblemer og tyndtflydende spyt. Anvendelsen er ganske enkel: Protefix Fixativpulver strøs på den fugtige protese og udvikler straks efter indsættelsen den vanlige sikre og langvarige klæbeeffekt.

    Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk består af over 99% natriumalginat, som er et særdeles og behageligt stof på naturlig basis. Det er lugt- og smagsneutralt og har i mange år vist sit værd.

    Skulle en for tidlig løsnen af protesen forekomme, kan De undervejs "reparere": De skal blot strø Protefix Fixativpulver Ekstra Stærk på den fugtige protese - og Deres protese sidder igen i mange timer!

    Vigtige tips og regler

    Prøv klæbemidlerne fra Protefix og find hvilken variant, der er den bedste til Deres situation.

    Tag Deres Protefix Hæftemiddel med Dem.

    Det giver Dem den fornødne sikkerhed, og så kan De til enhver tid efterbehandle.

    Rengør protesen flere gange om dagen.

    For at undgå ømme punkter er regelmæssig mundhygiejne ubetinget nødvendig.

    Gå straks til tandlæge eller tandteknikker, hvis De har problemer med protesen.

    Lad Deres protese kontrollere regelmæssigt af tandlægen eller tandteknikeren.

    Protefix - sikkerhed for de tredje

    I over 40 år har Protefix stået for kvalitet og pålidelighed indenfor proteseklæbemidler og protesepleje.

    I Danmark har Forbrugerrådet lavet en undersøgelse om protesemidler. Forbrugerrådet sammensatte en udvalgt gruppe på 25 danske protesebrugere, der på skift afprøvede alle protesemidler.

    Ved denne undersøgelse blev Protefix særligt fremhævet på grund af den store brugervenlighed og effektivitet. Undersøgelsen er offentliggjort i marts 1995 i Forbrugerrådets blad TÆNK.

    Alle Protefixprodukter bærer kvalitetstegnet for kontrolleret kvalitet, god forligelighed og fremragende effekt.

2 vare(r)

Produktserier