NØDVENDIGT MED ET NYT SYN PÅ HVIDLØGSPRODUKTER  Tilbage til Kyolic-siden Tilbage til hovedsiden

af Farmaceut Per Gruber, Panafarma BioConsult AB, Ystad, Sverige.

Denne artikel er publiceret i Svensk Farmacevtisk Tidskrift, volym 96, nr. 9, 1992. og bringes her i uddrag.

150 ÅRS FORSKNING OMKRING HVIDLØG

Allerede i 1848 opnåede Theodor Wertheim ved vanddestillation af hvidløg en lille smule flygtig olie, som bestod af organisk bundet svovl. Ved hjælp af fraktionsdestillation kunne Semmler i 1892 påvise, at olien hovedsagelig bestod af diallyldisulfid, men at den endvidere indeholdt dipropyldisulfid, diallyltrisulfid og andre polysulfider. Mere moderne tiders effektive kromatografiske separationsmetoder (gaskromatografi og højtryksvæskekromatografi) i kombination med massespektroskopi har vist, at destilleret hvidløgsolie indeholder ca 30 forskellige organiske svovlforbindelser, hvoraf diallyldisulfid udgør ca. 60 % (6, 10). Olien har den typiske, skarpt gennemtrængende hvidløgslugt.

I midten af 1940'erne påviste Cavallito, at den delvist vandopløselige, kemisk ustabile og antibakterielle olieagtige substans allicin (diallyldisulfidoxid) dannedes ved en enzymatisk omdannelse af et forstadium. Et par år senere kunne Stoll og Seebeck isolere det lugtfri forstadium, aminosyren alliin ( (+)-S-allyl- L-cysteinsulfoxid) (6, 10). De seneste årtiers forskning har imidlertid vist, at også andre nært beslægtede, svovlholdige aminosyrer af thiosulfinat-typen forekommer som forstadier i hvidløg, bl.a. S-methyl-L-cysteinsulfoxid og S-propyl-L- cysteinsulfoxid (4, 10), hvilket forklarer det store antal organiske svovlforbindelser, som kan genfindes i forskellige typer af hvidløgspræparater (14, 24, 29)

Vor forestilling om hvidløgets aktive substanser i form af organiske svovlforbindelser baserer sig således på analytisk-kemiske opdagelser helt fra den organiske kemis barndom: af modersubstansen, aminosyren alliin, dannes ved enzymatisk transformation allicin, som imidlertid er en ustabil forbindelse og nedbrydes til sekundære hvidløgssubstanser, blandt andet organiske sulfider, di-, tri- og polysulfider, vinyldithiiner samt ajoener. Ved siden af alliin optræder nært beslægtede svovlholdige aminosyrer, som gennemgår den samme type enzymomdannelsesproces. Hvilken type sekundær hvidløgssubstanser, der dannes af allicinet, afhænger af fremstillingsbetingelserne og det omgivende medium (14, 24, 29). Ved tilførsel af varme (for eksempel destilleret hvidløgsolie) dannes som nævnt ovenfor hovedsageligt en blanding af alk(en)ylsulfider og polysulfider, først og fremmest diallyldisulfid. Hvidløgspulp i olie fremstillet ved stuetemperatur indeholder mest vinyldithiiner, men også en del ajoene. Ajoene dannes fortrinsvis ved opvarmning af allicin i et organisk opløsningsmiddel (alkohol, acetone).

NOGLE SYNSPUNKTER OMKRING ALLICIN I HVIDLØGSPRODUKTER

Opdagelsen af allicin var vigtig, eftersom substansen gav en forklaring på hvidløgets antibakterielle egenskaber, som allerede Pasteur påviste i 1858, og som derefter blev bekræftet af andre. Allicinet er også et vigtigt forklarende mellemled i hvidløgets komplicerede kemi, således som det fremgår af ovenstående.

Trods allicinets ustabilitet, har visse forskere hævdet, at de har fundet allicin i visse hvidløgsprodukter. Den metode, man har benyttet sig af til at analysere allicin i disse undersøgelser, er imidlertidig ikke velegnet til analyse af tørre hvidløgspræparater. Det gælder navnlig produkter fremstillet af tørret hvidløgspulver. Når man vælger opløsningsmiddel til ekstraktion af allicin, skal man naturligvis være opmærksom på egenskaberne ved den testede substans. Vælger man vand som opløsningsmiddel til et hvidløgspulver, som indeholder alliin og allinase, så dannes der naturligvis alliin ad enzymatisk vej, og man måler det af alliin dannede allicin. Det faktiske indhold af allicin kan ikke bestemmes med mindre den enzymatiske reaktion helt elimineres under analysen.

Det faktiske indhold af allicin i en lang række hvidløgsprodukter er for nylig blevet analyseret med organisk opløsningsmiddel som ekstraktionsvæske, hvorved den enzymatiske dannelse af allicin elimineres. Resultatet viser, at der ikke fandtes nogen målbare mængder (mindre end 1 ppm) allicin i nogen af produkterne (11). Produkter baseret på hvidløgspulver kan således indeholde alliin og virksomt allinase, men ikke ubundet allicin.

LAGRET HVIDLØGSEKSTRAKT

Udelukkende at fokusere på alliin-allicin-systemet og dets transformationsprodukter afspejler således ikke hele billedet af hvidløg, hvilket bl.a. bevises af den japanske lagrede hvidløgsekstrakt. Den fremstilles ved lagring af nyhøstet hvidløg i ståltanke i 20 måneder, hvorefter opløsningen filtreres. Resultatet bliver en brun opløsning med en let sødlig og krydret smag. Ekstrakten kan vakuumtørres og derefter også anvendes i faste præparater (tabletter, kapsler).

Som det er fremgået af ovenstående, indeholder ekstrakten ikke nogen målbare mængder af allicin, eftersom allicin er en ustabil forbindelse. Transformationsprodukter af allicin optræder i opløsningen, men kun i begrænset udstrækning. I stedet forekommer der et antal homologe og for hvidløgets typiske aminosyrer af typen S-alk(en)yl-L-Cystein - først og fremmest S-allyl-L-cystein - hvilket tyder på, at der har fundet en anden slags forvandling sted end ved en allicin-transformation. Desuden forekommer der andre vandopløselige hvidløgskomponenter, bl. a.gamma-glutamylpeptider og saponiner (16).

UDVIDET SYN PÅ HVIDLØGETS KEMI

På denne baggrund bør vi derfor i dag udvide vort syn på og opfattelse af kemien i hvidløgsprodukter. Det kemiske forløb bag forskellige slags hvidløgsprodukter kan derfor skematisk sammenfattes som i vedlagte bilag vedr. "omdannelse af hvidløgets aktive forbindelser".

Vi taler således om to forskellige slags transformationsprocesser, der resulterer i vidt forskellige slutprodukter.

A: lagring, d.v.s. produkter fremstillet ved en naturlig biologisk transformationsproces ("bioconversion"). Den japanske lagrede hvidløgsekstrakt hører til denne gruppe. Indeholder hovedsagligt vandopløselige hvidløgskomponenter, som ikke afgiver nogen typisk hvidløgslugt.

B: allicin-transformation, d.v.s. produkter som kan gennemgå eller har gennemgået en allicin-transformation. Hertil hører tørret, pulveriseret hvidløg med et vist allicindannende potentiale bibeholdt, olieudblødt hvidløg samt destilleret hvidløgsolie. Fører til delvist olieopløselige (fedtopløselige), sekundære transformationsprodukter, som bl.a giver anledning til den typiske hvidløgslugt.

STANDARDISERING AF HVIDLØGSPRODUKTER

På grund af den komplicerede blanding af substanser, som kan optræde i forskellige hvidløgspræparater, findes der endnu ikke nogen ensartet standardisering af hvidløgsprodukter. Det er således op til hver enkelt producent af hvidløgsprodukter at standardisere sit produkt vedrørende en eller flere substanser, som er stabile og vigtige ud fra et effektsynspunkt.

Det japanske hvidløgsekstrakt er standardiseret på grundlag af den vandopløselige komponent S-allyl-cystein (SAC).