| Bestanddele i hvidløg | |
I mange år er allicin fejlagtigt blevet anset for at være den eneste vigtige forbindelse i hvidløg.
Påstanden: 'Hvis hvidløgspiller ikke lugter, virker de ikke' - er forkert. Det er nemlig ikke det lugtgivende stof allicin, der er det gavnlige stof i hvidløgspiller. Derimod er det en gruppe af svovlforbindelser, der er gavnlige og disse findes i stor koncentration i hvidløgs ekstrakt.
Ingen undersøgelser er dog blevet udført med allicin og det er ikke blevet noget handelsprodukt, hvilket hovedsageligt skyldes dets kemiske ustabilitet. Allicin er produceret af en enzym reaktion når råt hvidløg bliver knust eller skåret. Enzymet, allinase kommer dermed i kontakt med svovlforbindelsen alliin og disse to stoffer danner allicin. Fordi allicin er ustabil omdannes det hurtigt til en lang række andre svovl forbindelser. Tilberedning, lagring, knusning og andre måder at behandle hvidløget på kan således omdanne allicin til andre forbindelser. Disse forbindelser - og ikke alliin eller allicin - kan optages af kroppen og dermed gøre gavn på forskellig vis. Denne grundlæggende forståelse for bestanddelene i hvidløg er opnået gennem de seneste 20 år.
Alliin i frisk hvidløg omdannes til allicin under indvirkning af det i hvidløgspulveret tilstedeværende enzym allinase, men at allicin kun er et af flere aktive stoffer i hvidløg.
Allicin, kortvarig forbindelse i hvidløg
Forskning har vist at hvidløgspræparater faktisk ikke indeholder allicin.
Allicin i kroppen (naturligt udvundet fra alliin og allinase i hvidløg) forekommer ikke p.g.a. forskellige kropsvæsker.
De fleste hvidløgsprodukter kan kun producere allicin i vand, men ikke i kroppen. Det har vist sig at væsker i maven ødelægger enzymet, allinase, i råt hvidløgspulver, hvilket er nødvendigt for at kunne udvikle allicin.
Allicin er ikke fundet i blodet eller urinen efter fordøjelse af ca. 90.000 mcg. (omkring 10 fed). Af den grund er det usandsynligt, at allicin er den aktive forbindelse i hvidløg.
Mavesyre ødelægger allinase ved at hindre allicin produktionen. Tarmvæsker formindsker igen mængden af allicin, som kan blive dannet.
Allicin er ikke biotilgængeligt:
Der er ikke fundet allicin i kroppen efter indtagelse.
I en undersøgelse hvor deltagere indtog en stor mængde allicin (ca. 90,000 mcg.) via knust råt hvidløg (25 gram; omkring 10 fed) viste at hverken allicin eller 16 af datterforbindelserne kunne blive optaget i blodet eller urinen fra 1 til 24 timer efter indtagelse. P.g.a. det høje reaktivitet har allicin vist sig at være totalt omdannet i leveren. Hvis allicin overhovedet kunne nå ud i blodet (at komme ud i kroppen) har undersøgelser vist, at det ændrer sig til andre forbindelser indenfor fem minutter.
"Allicin kunne ikke være en aktiv bestanddel i hvidløg"
"Med hensyn til stabilitet og metabolisme af hvidløgsbestanddele blev følgende konkluderet: For det første blev alliin absorberet, men ikke omdannet til allicin. For det andet viste biotilgængeligheden, fra denne forbindelse, sig at være 16,5% i rotter.
Det må være nogle andre forbindelser, som er ansvarlige for hvidløgsfordelene
Forskellige former for hvidløg, som ikke indeholder allicin (f.eks. kogt, dampet og lagret hvidløgsekstrakt) har vist en række af fordele i undersøgelserne. Det er derfor logisk, at det er andre forbindelser end allicin, som er ansvarlige for sådanne fordele. I dag er ca. over 100 forbindelser blevet identificeret i hvidløgspræparater. SAC viser sig for tiden, at være en meget lovende forbindelse med god optagelse.
"Undersøgelser af S-allyl cysteine har demonstreret hurtig optagelse og næsten 100% biotilgængelighed efter oral indtagelse. Desuden viser denne forbindelse sig at spille en vigtig rolle i hvidløg, idet både sikkerhed og effektiviteten af S-allyl cysteine er blevet påvist.
Selv om enkelte forbindelser, særligt S-allyl cysteine, har vist aktivitet i undersøgelser og er optaget af kroppen, er det sandsynligt at en synergisme af forskellige forbindelser giver hvidløgsfordelene. Dette er i overensstemmelse med Dr. Koch, en berømt østrigsk forsker, som konstaterede at aktiviteten i forskellige svovl forbindelser ikke alene kunne være ansvarlig for hvidløgsfordelene og ensidig fokusering på én enkelt gruppe af bestanddele kan lede til fejltagelser og forkerte konklusioner.